loading..

Selene Finans Danmark ApS - www.selenefinans.dk

 

Selene Finans Danmark ApS er et dansk finansieringsselskab, som er låneformidler for Basisbank A/S. Det vil sige, at når du ansøger om et lån hos Selene Finans, så bliver lånet oprettet hos Basisbank. Selene Finans har mere end 20 års erfaring med at låne penge til danskerne.

Hos Selene Finans har du mulighed for at låne imellem 3.000 ? 75.000 kroner, og du kan dermed vælge det beløb, som du har brug for. Endvidere kan du selv vælge en løbetid op til 72 måneder. Hvis du har mulighed for at tilbagebetale lånet i løbet af en kort periode, så kan du mindske dine renteomkostninger, og derved opnå et billigere lån. Selene Finans har en variabel debitorrente på 18,4 %, som kan ændre sig i løbet af afdragsperioden. Du kan dermed risikere, at lånet bliver dyrere, end du havde forventet.

Før du kan blive godkendt til et lån hos Selene, så skal du være fyldt 18 år, du skal have fast bopæl i Danmark, du skal have en fast årlig indtægt, og du må ikke være registreret hos RKI eller Debitor Registret. Du kan ansøge om et lån hos Selene Finans på deres hjemmeside, hvor du kan finde en online ansøgningsformular, som du skal udfylde. Lånefirmaet benytter informationer om din indkomst-, bolig- og beskæftigelsesforhold til at lave en kreditvurdering af dig. Hvis du låner imellem 50.000 ? 75.000 kroner, kræver lånefirmaet også dokumentation for din indtægt, og du skal derfor indsende en kopi af din seneste lønseddel sammen med din ansøgning.

Når du har lavet din ansøgning, vil du modtage et svar inden for 15 minutter, hvis du har ansøgt inden for lånefirmaets åbningstid. Hvis Selene Finans kan bevilge dig et lån, så vil du få en forhåndsgodkendelse på din skærm. Dernæst kan du vælge at underskrive låneaftalen med dit NemID, eller printe den ud, underskrive den i hånden, og sende den med en kopi af et gyldigt billede-ID, f.eks. dit kørekort eller pas.

Du kan sagtens afvikle mere af dit lån i en periode, eller indfri dit lån før den aftalte tid, hvilket er gratis. Hvis du derimod ikke har økonomisk mulighed for at indfri dit lån inden for den aftalte løbeperiode, så har du mulighed for at forhøje dit lån via en ansøgning på Selene Finans? hjemmeside. Derudover har du mulighed for at tegne en tryghedsforsikring for dit lån i tilfælde af, at der skulle opstå en situation, hvor du ikke har mulighed for at afvikle lånet selv. Tryghedsforsikringen dækker ufrivillig arbejdsløshed, uarbejdsdygtighed ifølge af akut sygdom eller ulykke, dødsfald, og hospitalsindlæggelse, men dog kun til selvstændige erhvervsdrivende. En tryghedsforsikring koster 6 % af din månedlige ydelse, som vil blive betalt sammen med din månedlige afvikling af lånet.

Et lån hos Selene Finans kan bevilges uden at du skal oplyse, hvad beløbet skal bruges til, og uden at du skal stille sikkerhed for dit lån. Det vil sige, at du ikke behøver risikere dine ejendele i tilfælde af, at du ikke kan afvikle lånet. Det betyder dog også, at lånet er en større risiko for lånefirmaet, og det kan derfor være dyrere at låne uden sikkerhed end f.eks. ved et lån hos din bank. Selene Finans pålægger dig blandt andet stiftelsesomkostninger, som er 8 % af det samlede udbetalte beløb.

Du har mulighed for at beregne dit eventuelle lån på lånefirmaets hjemmeside, inden du laver en ansøgning. I din beregning vil du blive oplyst om lånets ÅOP, som er de årlige omkostninger i procent. Hvis du ansøger om lån hos flere forskellige lånefirmaer, kan du sammenligne lån og kreditter igennem ÅOP. Du skal dog være opmærksom på, at ÅOP kun kan sammenlignes, hvis lånebeløb, løbetid og afdragsformen er den samme.

Hvis du har spørgsmål, eller har brug for hjælp, så er det muligt at kontakte Selene Finans? kundeservice på mail, chat og telefon inden for deres åbningstid. Du kan finde alle deres kontaktoplysninger på deres hjemmeside.

  * Der tages forbehold for fejl i oplysninger, samt ændrede krav og lånemuligheder

Laan.net er en kommerciel internet tjeneste. Der modtages kommission fra udvalgte låneudbydere ved henvisninger der resulterer i låneansøgning. Bemærk at det ikke nødvendigvis er alle lånefirmaer og lånetilbud der er medtaget i oversigt og sammenligning. Laan.net fralægger sig ethvert ansvar for evt. følger efter brugen af søgetjenesten, indholdet på www.laan.net samt de websites der linkes til fra laan.net. Bemærk desuden at der her på laan.net samt gennem udgående links benyttes cookies.